Ignorar conteúdo

Localização

Localização
Dinamarca
Região
Copenhagen Area, Zealand
Cidade
Køge, København
Área de carreira
Desenvolvimento de negócios, Vendas
Nível de experiência
Profissionais experientes
ID da vaga
WD-0045048

Descrição e requisitos

Hvad er din rolle?

Brænder du for at skabe vækst og omsætte muligheder til konkrete resultater? Som Construction Project Manager hos Hilti Danmark får du ansvar for at drive kommerciel succes på nogle af landets største og mest komplekse byggeprojekter. 


Rollen fungerer som bindeled mellem kunder, rådgivere, entreprenører og vores teams af specialister og sælgere, med mulighed for aktivt at påvirke den kommercielle strategi på projekterne.


Hvem er Hilti?

Hilti udvikler og leverer innovative produkter og løsninger til den globale byggesektor med fokus på produktivitet, bæredygtighed og sikkerhed. Med aktiviteter i mere end 120 lande får vores medarbejdere mulighed for løbende faglig udvikling nationalt og internationalt. Vi ejer hele værdikæden fra udvikling og produktion til salg og service, hvilket giver os en unik mulighed for at skabe kvalitet og innovation i alle led, og levere løsninger, der gør en reel forskel for kunderne. 
 
Hvad går jobbet ud på?

Som Construction Project Manager bliver din kerneopgave at drive vækst gennem forretningsudvikling, kommerciel eksekvering og projektledelse. Rollen har en afgørende betydning for, hvordan Hiltis løsninger implementeres på projekterne og skaber værdi i praksis. Dine ansvarsområder inkluderer:
 

  • Forretningsudvikling: Identificere og vurdere kommercielle muligheder på projekterne ved at analysere behov, omfang og beslutningsprocesser, og prioritere de mest værdiskabende muligheder. 
  • Budget- og vækststyring: Udarbejde og styre projektbudgetter med fokus på at maksimere forretningsværdi og sikre valg og implementering af Hilti-løsninger gennem projektforløbet.
  • Kommerciel eksekvering og relationer: Opbygge og vedligeholde stærke relationer til kunder og projektinteressenter, og omsætte deres behov til konkrete aftaler og løsninger. 
  • Tværfagligt samarbejde: Samarbejde tæt med interne specialister, ingeniører og sælgere for at sikre teknisk og kommerciel kvalitet. Rollen indebærer koordination på tværs uden formelt personaleansvar.  
  • Systematisk opfølgning: Sikre dokumentation, pipeline-styring og løbende fremdrift via CRM og øvrige planlægningsværktøjer.
     

Hilti Key Facts

Vi tror på at gøre en positiv forskel i samfundet. Derfor tilbyder vi to betalte fridage om året, kendt som Engaged Beyond Business, hvor medarbejdere kan deltage i frivilligt arbejde eller velgørenhedsprojekter.


Hvad tilbyder vi?

Hos Hilti får du et udviklende og meningsfuldt job med fokus på læring og langsigtet udvikling. Vi tilbyder desuden:

  • Struktureret onboarding og en personlig udviklingsplan, der sikrer, at du når dine faglige og personlige mål.
  • En lønpakke med attraktiv bonusordning, pension, sundhedsforsikring og motionsbidrag.
  • Firmabil (gul- eller hvidpladebil efter eget valg).
  • Karriereudvikling i Danmark og internationalt. 
  • En arbejdsplads med højt engagement, fleksibilitet, hvor ambition og familieliv går hånd i hånd.  

 

Hos Hilti får du en karriere med gode udviklingsmuligheder og et stærkt fundament for din faglige og personlige udvikling.
 Vi tilbyder desuden:

  • Et grundigt introduktionsforløb og en personlig udviklingsplan, så du kan nå dine faglige og personlige karrieremål.
  • Løbende træning i strategisk salg, CRM og vores løsninger, så du hele tiden kan skabe værdi for dine kunder.
  • En lønpakke med attraktiv bonusordning, pension, sundhedsforsikring og motionsbidrag.
  • En firmabil (gul- eller hvidpladebil efter eget valg).
  • En stærk virksomhedskultur med sparring, samarbejde og fokus på både resultater og trivsel.


Hvorfor skal du søge stillingen?

Hos Hilti lægger vi vægt på langvarige relationer med både kunder og medarbejdere. Du bliver en del af et team, hvor faglighed, samarbejde og resultater prioriteres højt, og hvor frihed under ansvar er en grundlæggende del af kulturen. 

Hilti blev i 2025 kåret som Danmarks næstbedste arbejdsplads af Great Place to Work og tidligere som den bedste arbejdsplads for kvinder. Vi tror på, at resultater skabes gennem klare mål, samarbejde og respekt, og at trivsel og præstation går hånd i hånd.


Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring med projektledelse i komplekse bygge- eller anlægsprojekter, gerne med et kommercielt fokus.
  • Har en relevant uddannelse, f.eks. ingeniør eller bygningskonstruktør.
  • Trives i rollen som primær kontaktperson på projektet og kan opbygge stærke relationer til både rådgivere, entreprenører og bygherreorganisationer.  
  • Arbejder struktureret og tager naturligt ansvar for fremdrift og resultater. 
  • Kan lede samarbejdet på tværs af interne fagligheder og sikre fælles retning uden formelt personaleansvar. 
  • Har solid forretningsforståelse og evnen til at identificere nye muligheder.
  • Behersker dansk og engelsk på et højt niveau.

 
 Tryk på ”Ansøg nu” og upload dit CV. Du behøver ikke at sende en motiveret ansøgning, men vi opfordrer dig til at skrive et par linjer i dit CV om, hvad der motiverer dig ved stillingen. Hvis din profil matcher stillingen, vil du først blive inviteret til et kort videointerview. Derefter er der mulighed for at blive inviteret til en fysisk samtale.
 
Har du spørgsmål til stillingen, er du mere end velkommen til at kontakte vores rekrutteringsteam os på til DKTeamRecruiting@hilti.com eller kontakte Head of Construction Project Management, Henrik Birkegaard telefonisk på +45 30 32 80 13.

 Det kan du forvente efter, du har søgt:
 
1. Alle ansøgninger gennemgås personligt af vores rekrutteringsteam.
 2. Når du har sendt din ansøgning, modtager du automatiske bekræftelser og løbende opdateringer fra vores system, som administreres af vores rekrutteringsteam.
 3. Vi bestræber os på at vende tilbage til dig inden for 2-3 uger, dog med forbehold for travle perioder.
 4. På grund af mange ansøgninger kan vi desværre ikke tilbyde personlig feedback til kandidater, der ikke går videre efter den indledende screening.