콘텐츠로 건너뛰기

위치

위치
Denmark
지역
Copenhagen Area
København
경력 분야
마케팅
경력 수준
학생들
직무 ID
WD-0042448

설명 및 요건

Leder du efter et studiejob, hvor du kan blive fagligt udfordret i en alsidig rolle inden for kommunikation og digital marketing? Som Student Worker i Hilti får du hands-on erfaring med både interne og eksterne kommunikationsopgaver, eventkoordinering, content creation og visuel formidling. Du bliver en vigtig del af teamet og får mulighed for at præge, hvordan vi kommunikerer og skaber engagement – både internt i organisationen og eksternt på tværs af vores kanaler. Vi søger en ambitiøs kandidat med drive, gåpåmod og lyst til at tage ansvar i en rolle, hvor idéer omsættes til handling og resultater.

 

Hvad går rollen ud på? 

Som Communications & Digital Marketing Student Worker bliver du en vigtig bidragsyder til både vores eksterne digitale tilstedeværelse og vores interne kommunikationsindsatser i Danmark. Du kommer til at arbejde tæt sammen med teamet og får mulighed for at tage ejerskab over opgaver på tværs af kommunikation, content og koordinering.

 

Dine opgaver vil blandt andet indebære at:

  • Bidrage til interne kommunikationsinitiativer gennem udvikling af indhold, interne updates og kampagner
  • Supportere social media content creation – fra idéudvikling og koncept til produktion og planlægning, så vi sikrer relevant og professionelt indhold på tværs af vores sociale kanaler
  • Drive interne events fra start til slut – fra planlægning og koordinering til afvikling og opfølgning
  • Designe visuelle materialer til både fysiske og digitale kanaler
  • Bidrage til community management på vores kanaler ved at drive dialogen med vores følgere, skabe engagement og følge op på henvendelser
  • Udarbejde tekst og content til PR-, advertising- og kommunikationsformål
  • Understøtte Hiltis volunteering- og donationindsats, herunder planlægning af aktiviteter, mobilisering af deltagelse og opfølgning på initiativer

 

Hvem er du? 

Vi forestiller os, at du er ambitiøs, nysgerrig og proaktiv. Du trives i en rolle med mange forskellige typer opgaver, og du motiveres af at tage ansvar og få ting til at ske. Samtidig har du sans for detaljen, arbejder struktureret og leverer høj kvalitet.

Vi forventer, at du:

  • Er i gang med en bachelor- eller kandidatuddannelse inden for marketing, kommunikation, business, digital media eller lignende og har minimum 1,5 år tilbage af dit studie
  • Trives med at skabe struktur, samarbejde med andre og følge opgaver helt til dørs
  • Har en kreativ tilgang og stærk sans for detaljen
  • Det er en fordel, men ikke et krav, at du har erfaring med Adobe InDesign og Premiere Pro såvel som med eventkoordinering 
  • Er flydende i dansk og engelsk, både skriftligt og mundtligt

 

Hvorfor Hilti 

Hos Hilti tilbyder vi et studiejob med høj faglighed, ansvar og tydelig forretningsmæssig relevans. Du bliver en del af en virksomhed med stærke værdier og et miljø, hvor man hjælper hinanden, tager ejerskab og får mulighed for at udvikle sig.

 

Derudover får du:

  • En alsidig rolle med reel indflydelse på både vores brand- og kommunikationsindsatser i Danmark
  • Mulighed for at opbygge hands-on erfaring med både ekstern og intern kommunikation, social media, content creation og eventkoordinering
  • Tæt samarbejde med et professionelt team, hvor du får sparring, feedback og ansvar, der matcher dit niveau
  • Læring og udvikling gennem struktureret onboarding, løbende feedback og mulighed for at tage mere ansvar over tid
  • Fleksible arbejdstider, hvor arbejdstiden tilpasses studie og eksamensperioder, med forventet omkring 15 timer om ugen
  • Karrieremuligheder, hvor der for den rette kandidat er mulighed for fastansættelse efter endt studie

 

Du kan søge denne stilling ved at trykke på ”Ansøg nu” og uploade dit CV og ansøgning på engelsk. Hvis din profil matcher stillingen, bliver du først inviteret til et kort videointerview. Herefter inviterer vi udvalgte kandidater til samtale.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte vores rekrutteringsteam på DKTeamRecruiting@hilti.com.